07/04/2017 (arrangementer, biblioteker, Gå-hjem møder, Medlemsarrangementer)
Persondataforordningen træder i kraft medio maj 2018. Er du forberedt på det? Og hvad skal du være forberedt på?
IT-faggruppen har bedt professor Peter Blume fra Det Juridiske fakultet ved Københavns Universitet fortælle om persondata og hvordan vi bør forholde os til den nye forordning.
Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget.
Peter Blume har bl.a. skrevet bogen: Den nye persondataret : forordning 2016/679 om persondatabeskyttelse : med en omtale af direktiv 2016/680 (politipersondataret)
I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018.
Medlemmer af BF kan deltage gratis. Ikke medlemmer kan deltage, hvis der er ledige pladser (Pris 300 kr.)
Hvornår: |
20. sep. 2017 kl. 17 |
Hvor: |
Bibliotekarforbundet, Akademikerhuset: Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg |
Frist: |
1. sep 2017 |
BF-Medlemspris: |
Gratis |
Ikke-medlemmer: |
kr. 300 (Kun hvis
der er ledige pladser) |
You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
Both comments and pings are currently closed.